KORUP – UBBERUD AFTENSKOLE

EFTERÅR 2010.

KURSER TIL BYENS BILLIGSTE PRISER.

Odense Kommune giver tilskud til pensionister, og efterlønsmodtagere, og til studerende ( med kort ), bosat i Odense,  ( sidste pris ).

 

Blomsterbinding: 21 lektioner, Korup skole, lokale C8

Kom og lær` blomsterbinding. Vi laver både traditionelt og mere eksperimenterende binderi, af tørret og frisk materiale, og efter kursisternes ønsker. Vi arbejder med materialer fra naturen og resten kan købes efter aftale. Vi slutter af med advent og juleting.

Hold 12: Onsdag d. 1. september kl. 18,30 - 21,15

Hold 13: Onsdag d. 25. august     kl. 15,00 - 17,45

Hold 14: Onsdag d. 25. august     kl. 18,30 - 21,15

Kurserne kører hver 14. dag

Lærer: Uffe Balslev                                                          Pris: 505 / 420kr.

 

Madlavning for mænd: 30 lektioner, Ubberud skole, skolekøkkenet.

Kursus for mænd der holder af at lave mad, og synes det kræver lidt øvelse at læse opskrifter. Der laves sund og kulinarisk mad.

Hold 15. Mandag d. 13. september kl. 18,00 - 20,45.  Lærer: Flemming Andersen

Hold 16: Onsdag  d. 15. september kl. 18,00 - 20,45.  Lærer: Flemming Andersen

Hold 17: Torsdag d. 16. september kl. 18,30 - 21,15.  Lærer: Flemming Knudsen

                                                                                                             Pris: 720 / 600 kr.

Svampe kursus:  6 lektioner, Langesøskoven.

Er du til "SVAMPE", så lær selv at finde dem i skoven, med efterfølgende tilberedning på Ubberud skole, i skolekøkkenet.

Hold nr. 18: søndag den. 3. oktober kl. 09.30 - 15,30

Lærer: Klaus Sørensen

Pris: 150 / 125 kr.( incl. Tilberedning i skolekøkkenet. Husk drikke varer! )

Mødested: Gl. Smedje ved Langesø slottet.

 

Brug din Computer: 24 lektioner, Korup skole, lokale D11  EDB.

Kunne du tænke dig at få noget mere ud af din computer, lære programmerne bedre at kende og blive bedre til at udnytte alle funktionerne?

Lær at organisere dine ting på computeren. Overfør, rediger og gem dine billeder så de er nemme at finde igen. Vi tager udgangspunkt i deltagernes ønsker inden for tekstbehandling, mail, internet, billedbehandling og regneark. Vi afprøver funktionerne gennem mange øvelser og opgaver, således at man nemmere bliver dus med computeren.

Er du nybegynder eller lidt øvet, så er her et tilbud fra aftenskolen.

Hold 19: Mandag d. 27. september kl. 18,30 – 21,15.

Lærer: Bent Mortensen.                                                    Pris: 580 / 485 kr.

 

Beklædningssyning: 35 lektioner, Korup skole, lokale F6 håndarbejde.

Sy tøj til dig selv og til din familie, så det kommer til at passe.

Alle kan være med både begyndere og øvede.

Tag termokanden og sytøjet med til en hyggelig aften i selskab med sypigerne.

Hold 20: Onsdag d. 15. september kl. 18,00 - 21,15.

Lærer: Pia Sørensen                                                         Pris: 840 / 700 kr.

Knipling: 30 lektioner, Korup Skole, lokale C8.

Har du lyst til at lære at kniple, eller har du kniplet engang og vil gerne i gang igen? Så er dette lige noget for dig. Vi knipler alt fra smalle bånd til brede sjaler, fra små flakoner til runde duge. Vi laver engle til jul og kyllinger til påske. Kniplinger til beklædning og bolig. Næsten alt kan laves i dette skønne håndværk og ikke svært. Har du lyst til at lære et gammelt, spændende og afslappende håndværk, så kom og vær med.

Hold 21: Tirsdag d. 21. september kl. 16,15 – 19,00

Lærer: Karen Vontillius.                                                     Pris: 720 / 600 kr.

 

YOGA: 26 lektioner, Ubberud skole, gymnastiksalen.

Du lærer i en aktiv yogaform at strække spændsige muskler og opnår en bevidsthed omkring kroppens holdning og lige linjer.

Ved hjælp af et fint udviklet system af øvelser kan du træne styrke og udholdenhed, smidighed og balance. Der trænes effektivt fysisk for at opnå en god form. Samtidigt har de aktive strækkeøvelser den virkning, at du slipper dybtliggende stress i muskler og nervesystem. Bevidstheden er fokuseret på kroppen og åndedrættet. På den måde forenes sindet med krop og åndedræt, og du bliver stille og tilstede i nuet.

I yogaundervisningen bruges hjælpemidler som klodser, skumblokke og bælter. Således kan øvelserne tilpasses den enkelte og skader undgås. Yogaen er for alle aldre.

Hold 22: Mandag d. 13.september kl. 15,30 – 17,00.

Lærer: Karen Spile.                                                           Pris: 625 / 525 kr.

 

Tegning og maling: 30 lektioner, Korup skole, C6 Billedkunst.

Kurset henvender sig til alle; nybegyndere, lidt øvede og øvede.

Vi tegner og maler ud fra, hvor du er nået til, og arbejder os sammen frem til et endnu bedre resultat via snak og øvelser.

Hold 23: Torsdag d. 16. september kl. 18,30 – 21,15.

Lærer: Hardy Ernst.                                                          Pris: 720 / 600 kr.

 

Smykke kursus:  Weekend kursus. 15 lektioner.

Troelsevej 211, 5491 Blommenslyst.

Simpel støbning

Her kan du lave dit eget personlige unika smykke. Kurset er for både begyndere og øvede. Vi gennemgår principperne i støbning i sepiaskal, vand- og sandstøbning samt ceri perdue. 

Sepiaskal er rygskjoldet fra en blæksprutte, der  giver flotte mønstre  på glatte flader. Ved vandstøbning hældes smeltet sølv ned gennem koldt vand og der fremkommer mange underlige og fantasifulde former til både vedhæng og ringe. I sandstøbning laver vi en kopi af en eksisterende model. Har du en model så tag den med, ellers laver vi modeller på kurset.

Til slut laver vi en enkelt gang ceri perdue (tabt voks) støbning sammen.

Medbring tålmodighed, vilje samt godt humør. Resten kan købes på kurset. Der vil blive en materiale pris på 200 kr. for fælles materiale

Hold 24: Fredag 1. oktober   kl. 18,00 - 21,00 samt 2/10 og 3/10 kl. 10,00 - 16,00.

Hold 25: Fredag 29. oktober kl. 18,00 - 21,00 samt 30/10 og 31/10 kl. 10,00 - 16,00.

Lærer: Susanne Kofoed.                                                   Pris: 360 / 300 kr.

 

                     

Nogle kurser forsætter efter nytår, med nye tilmeldinger.

 

Tilmelding til alle kurser, som er bindende, senest 1 uge før start til:

 

MERETE KROGSTRUP

Tlf. 65 942158 / 40363779

 

Betaling for kurser sker den første kursusaften.